Kirkegården

Et åndehul for alle

Episodes

Aug 18, 2023

2 min

I første sæson af "Kirkegården - et åndehul for alle" stiller podcasten skarpt på den grønne omstilling: Hvor er de oplagte potentialer, når kirkegårdens arealer, jorder og drift skal gøres mere bæredygtig? Og hvilke konkrete initiativer har man iværksat rundt omkring på kirkegårdene i landets sogne?
I de tre programmer besøger vi bl.a. Sandby Kirkegård på Lolland-Falster, der har arbejdet med et ambitiøst skovrejsningsprojekt, mens projektleder Jesper Rønn Kristiansen fra Folkekirkens Grønne Omstilling forklarer, hvordan både kirkegården og dens tilhørende jorde kan gøre en grøn forskel. 
Lytterne kan også møde ledende graver Frank Kirchwehm-Jensen fra Foldby og Søften Kirkegårde, der har skabt en bibelsk have på kirkegården. Og så besøger vi en skovkirkegård i Mølholm ved Vejle.

Aug 18, 2023

2 min

Aug 27, 2023

28 min

I første program af podcasten "Kirkegården - et åndehul for alle" giver vi ordet til designer Søren Vester fra det populære DR-program ”Søren Vesters Have”, der kommer med kreative ideer til bæredygtighed og indretning af rum på kirkegården.
Han fortæller også, hvilke grønne initiativer han har været med til at skabe på Thise Kirkegård, der ligger på den anden side af familiens havelåge.

Aug 27, 2023

28 min

Sep 3, 2023

26 min

I andet afsnit bl.a. besøger vi Sandby Kirkegård på Lolland-Falster, der har arbejdet med et ambitiøst skovrejsningsprojekt, mens Jesper Rønn Kristansen fra Folkekirkens Grønne Omstilling forklarer, hvordan både kirkegården og dens tilhørende jorde kan gøre en grøn forskel. 

Sep 3, 2023

26 min

Sep 10, 2023

24 min

I tredje afsnit skal vi både til Aarhus og Vejle for at opleve, hvordan naturen for alvor er rykket ind på kirkegården.
I dette afsnit møder du ledende graver Frank Kirchwehm-Jensen fra Foldby og Søften Kirkegårde ved Aarhus, hvor bierne summer, vinen breder sig og den selvforsynede skærehave producerer blomster til alterbuketterne.
Her har man også skabt en bibelsk have på kirkegården, hvor roser, morbærtræer og papyrus er med til at understøtte forkyndelsen.
Vi besøger også Skovkirkegården på Mølholm Kirkegård, der er smukt beliggende ved Vejle, tæt på fjord og skov.
I 1983 købte menighedsrådet et areal på 8,4 hektar fredsskov, som omkransede kirkegården. I 2016 kunne Mølholm Kirke indvie sin nye skovkirkegård, hvor menigheden i dag kan blive begravet. 
Hør kirkegårdsmedarbejderne Merete Gantriis Poulsen og Morten Østergaard-Andersen fortælle om ideen bag skovkirkegården. 

Sep 10, 2023

24 min

Sep 16, 2023

35 min

Asger Munkholm er graver på Tørring kirkegård ved Hedensted. For ham er det en helt almindelig del af arbejdet at tale med folk før, under og efter en bisættelse eller begravelse, og han har lige som sine kolleger på alle andre kirkegårde en vigtig rolle som sjælesørger. 
Det sjælesørgeriske arbejde er en del af graverens arbejde, men hvad gør man egentlig, hvis det ikke falder en naturligt at henvende sig til et menneske i sorg? Og hvorfor er omsorg for de sørgende ikke en del af stillingsbeskrivelsen, når folkekirken opslår ledige jobs på kirkegården?
Det forsøger sognepræst Troels Laursen at give sit bud på, når han holder kurser i sjælesorg for kirkegårdspersonalet i Viborg Stift. 

Sep 16, 2023

35 min

Sep 20, 2023

1 min

I sæson 2 ser vi på kirkegården som mødested.

Sep 20, 2023

1 min

Sep 24, 2023

30 min

Rose Marie Tillisch er pensioneret sognepræst og har siden arbejdet som ekstern projektleder hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med fokus på kirke og de ældre borgere. 
Hun er optaget af, hvordan man i Danmark, med respekt for traditionen, kan inspirere til at reorganisere vores kirkegårde og genopfinde det jordiske paradis, så alle, der har brug for et roligt, privat sted i det offentlige rum, kan nyde fuglesang, lyden af vand og blomsternes duft.
Ledende graver på Vester Hassing kirkegård nordøst for Aalborg, Leif Christensen, er kendt for sit store engagement i "Grøn Kirke". Udover biodiversitet har han også arbejdet med at skabe rekreative zoner på kirkegården, hvor de besøgende b.la. kan indstille blikket på uendeligt i en fortællegynge og lade tankerne flyde. 

Sep 24, 2023

30 min

Oct 2, 2023

27 min


Når graver Frode Christensen fra Jelling kirkegård klipper hæk og luger ukrudt, er det med udsigten til UNESCO-verdensarv. 
Jelling er et helt unikt monument over trosskiftet fra nordisk mytologi til kristendom. Når man er en del af Unescos liste over verdensarv, får man besøg af turister stort set hver dag. Mange turister.
Op til 200.000 besøgende går årligt på området på og omkring Jelling kirkegård. Det stiller krav til graveren, der bl.a. er med til at sørge for, kirkegården fortsat er kendetegnet ved sin særlige ro og atmosfære.
På Harboøre kirkegård er turisterne ikke i tvivl om kirkens tætte nærhed til havet. Flere steder kan man se mindesten over de mange fiskere, som gennem tiden druknede i skibsforlis langt den barske vestkyst.
Sognepræst Karsten Christensen fortæller om kirkegårdens gravminder, som årligt besøges af turister, der vil høre om krigergraven fra Jyllandsslaget, mindemuren og det russiske orlogsskib Alexander Nevskij.

Oct 2, 2023

27 min

Oct 8, 2023

38 min

Især de østeuropæiske begravelsesskikke er værd at sætte sig ind for kirkegårdspersonalet, mener Berit Weigand Berg, der er tidligere sognepræst i Rødovre. 
Hun arbejder nu som udviklingskonsulent i Kirkefondet med migrantfremmende arbejde i folkekirken, og fortæller, at de ortodokse østeuropæere vækster i kirkesamfundene. 
Det samme gør derfor behovet for at kende til de skikke og ceremonier, der knytter sig til de ortodokse kristne, mener Berit Weigand Berg.

Oct 8, 2023

38 min

Oct 14, 2023

30 min

Kirkegårdsleder Charlotte Nordmann arbejder på Grøndalslund kirkegård, der ligger på den københavnske vestegn.
Hun har haft samtaler med lokale borgere fra flere forskellige trossamfund, fra frikirkelige menigheder, baptister, ortodokse østeuropæere til muslimer og buddhister. 
Uanset religiøst tilhørsforhold gælder det, at Charlotte Nordmann strækker sig langt i mødet med andre begravelsesskikke.
- Vi er først og fremmest begravelsesvæsen for alle, siger hun.

Oct 14, 2023

30 min

KIRKEGÅRDEN

Podcasten er målrettet kirkegårdspersonale og alle andre med interesse for kirkegårdsdrift, der er nysgerrige på viden om, hvordan andre sogne arbejder med pleje og udvikling af kirkegården. 

Serien er produceret af Haderslev og Viborg Stifter.

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125